Husk lige på de gode spisevaner, når du indtager mad!

Når man er alene, så kan man mere eller mindre svine, som man har lyst til med ens mad, men når man er ude, om det er til en fin middag, på restaurant eller til catering i Esbjerg, så skal man lige tænke over, at man sidder sammen med andre mennesker, også selvom man måske ikke sidder til bords med dem.

Vi siger ikke, at man skal huske alle regler for, hvilken kniv der går til hvilken bøf og så videre, medmindre du altså er til et meget dyrt middagsselskab, hvor det forventes, at det er noget, som man kan.

Men vi taler om de mest almindelige huskeregler for, hvordan man opfører sig, når man spiser, og der er andre mennesker ved ens bord, eller man bare befinder sig tæt på andre, der skal spise.

Det kan lyde vildt, men flere og flere mennesker er begyndt at glemme almindelig pli i den forbindelse, så det vil vi lige genopfriske for dig.

Spis din mad på en pæn måde

Vi kommer ikke ind på alle aspekter her, men bare lige de vigtigste ting, når man spiser ude.

Man skal bruge service, en serviet og sidde ordentlig på ens stol, eller hvad man nu sidder på.

Ikke noget med at ræbe eller fjærte, også selvom man tror, at man lige kan liste sådan noget ud, for det bliver opdaget.

Lad være med at smaske. Hvis du har svært ved at trække vejret gennem næsen, hvis du for eksempel er forkølet, må du spise mindre bidder.

Tal ikke med mad i munden. Du kan ende med at spytte det ud på andre mennesker ved bordet.

Skal man endelig konversere ved bordet, så hold de ulækre samtaler til senere, da det ikke er sikkert, at det er alle ved bordet, som der gider høre på den slags, mens de spiser.

Posted in mad